Foredrag med René Karpantschof

Renés foredrag bygger på hans baggrund som uddannet historiker, forfatter og tidligere universitetsforsker – men også på hans jyske landsbybarndom og oprørske københavnerungdom i 1980’ernes BZ-bevægelse.

BOOK RENÉ TIL FOREDRAG HOS:
FORFATTERFOREDRAG

Med René på scenen får jeres publikum:

• Tankevækkende fortællinger om farverige skæbner i danmarkshistorien

• En meget erfaren formidler, som har optrådt i TV og radio og for alle slags publikum på museer, højskoler, biblioteker, gymnasier, plejehjem, kulturfestivaler osv.

Alle Renés foredrag tilbydes i forskellige versioner tilpasset f.eks.:

• Voksne biblioteksgæster

• Ungdomsuddannelser

• 7-9. klassetrin.
  

Foredrag 1 - Særligt forfatterforedrag:
Kreativ faglitteratur og vild historieskrivning

Hvad er egentlig faglitteratur som genre, og hvorfor er det vigtigt for os? Det fortæller René Karpantschof, der selv er prisbelønnet fagbogsforfatter, om i dette foredrag. Han tager udgangspunkt i egne bøger om 1800 og 1900-tallets Danmark med eksempler på, hvor overraskende, spændende og nutidsrelevant danmarkshistorie kan være. Man kommer med ind i forfatterværkstedet og hører, hvordan det specielle ved Renés bøger er deres skarpe lys på danskernes indbyrdes kampe og uenigheder. På den måde har han fundet frem til vilde fortidsdramaer som voldelige socialdemokrater og ildspåsættende tjenestepiger, der udfordrer myten om de fredelige og demokratiske danskere. Som forfatter insisterer René på, at fagbøger også kan være sprogkunst. Selv skriver han såkaldt kreativ nonfiktion eller fortællende faglitteratur for at gøre sine bøger ekstra medrivende. Til foredraget forklarer han, hvordan den skrivemåde adskiller sig fra romaner og anden skønlitteratur. Han forklarer også, hvordan han som professionel historiker skelner mellem fake og fakta, og hvorfor historiske spillefilm, politikeres historiebrug og AI-skabt materiale kan styrke vores historieinteresse – men også ødelægge idéen om autoriseret historisk viden. Endelig fortæller René om helt personlige grunde til at skrive om historie, og hvordan personlig involvering både kan være en fordel og en ulempe.

Foredrag 2: De ekstreme danskere 1921-1939

René Karpantschofs nye danmarkshistorie, De ekstreme danskere 1921-1939, har igen udløst ros som ”flot” (Information), ”medrivende” (Kristeligt Dagblad), ”imponerende” (Weekendavisen) og en god “modfortælling til Matadors hjemlige hygge” (Berlingske). I dette foredrag genopliver René den kriseramte mellemkrigstid. Det var en tid, hvor mange danskere så en løsning i idéer som nazisme og kommunisme, og hvor selv pæne socialdemokrater, venstremænd og konservative blev ekstreme. Man hører om ægte historiske skæbner som den ultranationale spejderchef, ritmester Lembcke, den jødefjendske feminist, Olga von Eggers, og den royale udlandskriger, prins Aage, samt naturligvis Stauning, kong Christian og naziføreren Frits Clausen. René kommer også ind på opdigtede figurer som Røde og grisehandler Larsen fra TV-serien Matador og diskuterer, hvor virkelighedstro de egentlig er. Han slutter med, hvordan det var at skrive om alt det, der førte til verdenskrig og holocaust, som hans egen jødiske far overlevede som barn ved at flygte til Sverige.

Foredrag 3: De stridbare danskere 1848-1920

René Karpantschofs storværk De stridbare danskere 1848-1920 er den mest overraskende og anmelderroste danmarkshistorie længe. Mød forfatteren og få et helt nyt syn på tilblivelsen af det moderne Danmark! I 1848 lignede danskerne slet ikke dem, vi kender i dag. Men i 1920 var de allesammen dukket op: Socialdemokrater, radikale, venstrefolk og konservative samt Nørrebroanarkister, kvindesagsforkæmpere, fredsaktivister, vegetarer, andelsbønder og højskolefolk. René fortæller om høj og lav og mørke kroge i fortidens Danmark. Og om borgerkrig, revolverdrama og højforræderi, samt hvordan alting kulminerede i 1920 i en episk styrkeprøve mellem forskellige samfundsformer: Monarki eller republik, kapitalisme eller socialisme.

Foredrag 4: Mit liv som BZ’er

Kom helt tæt på det vildeste ungdomsoprør i nyere danmarkshistorie, når René Karpantschof fortæller om sin tid i 1980’ernes BZ-bevægelse! Det var dengang i den gamle verden før internet og smartphones, og BZ’erne spurgte: Kan man bryde helt ud af samfundet og leve sit liv, som man vil? Det forsøgte de selv ved rent fysisk at overtage tomme huse og omdanne dem til selvstyrede fællesskaber. Nogle BZ’ere så deres kamp som del af en større verdensrevolution i en tid med væbnede venstrefløjsgrupper som tyske Rote Armee Fraktion og såkaldte befrielsesbevægelser kloden rundt. Herhjemme skabte de københavnske BZ-aktioner igen og igen store avisoverskrifter, og René var med i forreste linje. Fra nøgenløb gennem Strøget med betjente i hælene og til gadekampe, hvor han flere gange hørte lyden af pistolskud fra politiet. I foredraget fortæller han, hvem BZ’erne egentlig var, om deres på godt og ondt lærerige liv inde i de besatte huse, og hvordan det gik til, at en jysk landsbydreng som ham endte på barrikaderne i København.   

Foredrag 5: Demonstranternes danmarkshistorie – fra høtyve til tåregas

Gå med demonstranterne gennem danmarkshistorien! Foredraget begynder med dengang 1700-tallets fæstebønder hævnede sig på deres herremænd, og så afløser det ene drama det andet frem til i dag. René Karpantschof kommer også forbi 1960ernes ungdomsoprør, som de mere voksne danskere godt kan huske, og 1980’ernes spektakulære BZ-bevægelse, som René selv var med i. Foredraget runder af med nutidens klimaaktivister, traktorprotester og Palæstinademonstranter. Det hele er en medrivende og overraskende måde at komme gennem danmarkshistorien på, og der bliver også plads til eftertanke. For er alle de protester egentlig godt eller skidt?

Foredrag 6: 100 års vilde folketingsvalg

Hvordan foregik Danmarks allerførste folketingsvalg, og hvem vandt? Det kan I høre i René Karpantschofs foredrag om Danmarks utrolige politiske liv 1848-1947. I begyndelsen fandtes der ikke rigtige partier – og ingen kvinder og kun halvdelen af de voksne mænd måtte stemme. Til gengæld var der masser af drama, som når kongen opløste Folketinget og politikere blev fængslet eller simpelthen forsøgt myrdet. I 1918 måtte kvinder og mandlige tjenestefolk endelig være med, og nu kunne danskerne sætte kryds ved Venstre, Konservative og Socialdemokratiet. Men også ved det Radikale Venstre samt det nye Socialistisk Arbejderparti, der ad snørklede veje blev til nutidens Enhedslisten. I 1930’erne kulminerede det hele med skrårem og knojern og valgplakaten, som ingen glemmer: ”Stauning eller kaos”. René fortæller med overblik og farverige anekdoter. Så kom og hør om dit partis historiske helte og om skurkene på den modsatte fløj!

Foredrag 7: Nørrebro – Danmarks røde balladekvarter

Det var i 1880’erne, at aviserne første gang skrev om ”Kollosale Opløb på Nørrebro” og udråbte bydelen til ”Socialismens Hovedarnested her i Landet”. I dette foredrag fortæller René Karpantschof om dagligliv og personlige skæbner i det ildrøde arbejderkvarter, og hvordan protestråbene fra Nørrebrogade gang på gang har afspejlet resten af Danmarks og endda hele verdens historie. Det er utroligt men sandt, hvad der er sket på Nørrebro – og René var selv med som en af 1980’ernes BZ’ere.

Foredrag 8: Ballade på slottet 1770-1940

Danskerne har elsket deres konger. Men ikke hele tiden! I dette foredrag fortæller René Karpantschof hårrejsende historier om kup, højforræderi og stormløb mod kongehusets slotte. Historierne handler om den sindssyge Christian 7, den reaktionære Frederik 6, den folkekære lystløgner Frederik 7, den stokkonservative Christian 9 og Christian 10, der begyndte skidt men endte som hele folkets Rytterkongen. Historierne handler også om heftige kvinder som dronning Caroline Mathilde, grevinde Danner, prinsesse Marie og kejserinde Dagmar – og om den af samfundseliten frygtede pøbel!

Foredrag 9: Brødre, lad våbnene lyne! Arbejderbevægelsens skæbnekamp 1918-1934

Glem alt om kompromisser og tamme overenskomster, når René Karpantschof fortæller om arbejdskamp for 100 år siden! Dengang vrimlede det med marxistiske socialdemokrater, voldelige fagforeningsfolk og revolutionære kommunister, og de stod overfor Dansk Arbejdsgiverforening, Industrirådet (nu Dansk Industri) og Landbrugsrådet (nu Landbrug & Fødevarer). I to højdramatiske årtier bølgede det frem og tilbage, mens Børsen blev stormet, byer blev lammet af generalstrejker og soldater patruljerede gaderne med påsatte bajonetter. Arbejderne mente det, når de sang Brødre, lad våbnene lyne, slaget, det sidste, er nær, og aldrig i danmarkshistorien har troen på og frygten for en rød revolution været større.

Foredraget begynder med det, som René kalder De røde år 1918-1920. Her var arbejderne i stærk offensiv for mere løn, fritid og socialhjælp, men også for større visioner om medindflydelse på arbejdspladsen og et socialistisk samfund – og mange så mod Sovjet, den nye arbejderstat i øst. Så gik industrien og landbruget til modoffensiv med egne strejkebryderkorps og væbnede militser! Kampen inddrog folk som A.P. Møller, Thorvald Stauning og kommunisten Aksel Larsen, og i kulissen spøgte Lenin, Stalin og Mao men også Mussolini, Hitler og Franco. Den danske skæbnekamp var del af en kæmpe verdenskonflikt. Kom og hør, om socialismen eller kapitalismen vandt i Danmark! Eller blev det uafgjort?