Foredrag med René Karpantschof

Renés foredrag bygger på hans baggrund som uddannet historiker, forfatter og tidligere universitetsforsker – men også på hans jyske landsbybarndom og oprørske københavnerungdom i 1980’ernes BZ-bevægelse.

Med René på scenen får jeres publikum:

• En sprudlende foredragsholder, der sætter liv og fut i danmarkshistorien

• Farverige og tankevækkende fortællinger om høj og lav i Danmark

Bestil foredrag eller hør mere

Skriv til r.karpantschof@gmail.com eller ring til René på 28687649 og få en uforpligtende snak.

Foredrag 1: Når verden truer - danskerne i mellemkrigstiden

Kom med til de brølende 1920’ere og de skæbnesvangre 1930’ere mellem 1. og 2. verdenskrig! Her oplevede danskerne nye fornøjelser som jazzbands, talefilm og zeppelinerbesøg på himlen. Men også de dybeste kriser og de mest ekstreme modsvar. Som nazisten Adolf Hitler og kommunisten Josef Stalin. Nogle danskere holdt med den ene, andre med den anden. Eller med den hjemlige socialdemokrat, Thorvald Stauning. Rundt om Danmark tårnede truslerne sig op med diktaturer, krigsoprustning og jødehad. Skulle man protestere eller tilpasse sig tiden? Eller bare lukke øjnene og håbe, at katastrofen gik over af sig selv? René Karpantschof fortæller om danskernes valg.

Foredraget bygger på René Karpantschofs aktuelle bog, De ekstreme danskere. Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939 (Gads Forlag, august 2025).

Foredrag 2: De stridbare danskere

René Karpantschofs storværk De stridbare danskere 1848-1920, Gads Forlag, er den mest overraskende og anmelderroste danmarkshistorie længe. Mød forfatteren og få helt nyt syn på tilblivelsen af det moderne Danmark! I 1848 lignede danskerne slet ikke dem, vi kender i dag. Men i 1920 var de allesammen dukket op: socialdemokrater, radikale, venstrefolk og konservative samt Nørrebroanarkister, kvindesagsforkæmpere, fredsaktivister, vegetarer, andelsbønder og højskolefolk. René fortæller om høj og lav og mørke kroge i fortidens Danmark. Og om borgerkrig, revolverattentater og højforræderi, samt hvordan alting kulminerede i 1920 i en episk styrkeprøve mellem forskellige samfundsformer: kapitalisme eller socialisme, monarki eller republik.

Foredrag 3: Ballade på slottet 1770-1940

Danskerne har elsket deres konger – men ikke hele tiden! René Karpantschof fortæller hårrejsende historier om kup, højforræderi og stormløb mod kongehusets slotte. Historierne involverer den sindssyge Christian 7, den reaktionære Frederik 6, den folkekære lystløgner Frederik 7, den stokkonservative Christian 9 og Christian 10, der begyndte skidt men endte som hele folkets Rytterkonge, samt dronning Caroline Mathilde, grevinde Danner, prinsesse Marie og kejserinde Dagmar – og naturligvis: den af samfundseliten frygtede pøbel!

Foredrag 4: Nørrebro – Danmarks røde balladekvarter

Det var i 1880’erne, at aviserne første gang skrev om ”Kollosale Opløb på Nørrebro” og udråbte bydelen til ”Socialismens Hovedarnested her i Landet”. René Karpantschof fortæller om dagligliv og personlige skæbner i det ildrøde arbejderkvarter, og hvordan protestråbene fra Nørrebrogade gang på gang har afspejlet resten af Danmarks og endda hele verdens historie. Det er utroligt men sandt, hvad der er sket på Nørrebro – og René var selv med som en af 1980’ernes BZ’ere.

Foredrag 5: Demonstranternes danmarkshistorie

Gå med demonstranterne gennem danmarkshistorien! Foredraget begynder med dengang 1700-tallets fæstebønder hævnede sig på deres herremænd, og så afløser det ene drama det andet gennem 300 år. René Karpantschof kommer også forbi 1960ernes ungdomsoprør, som de mere voksne danskere sikkert godt kan huske, og 1980’ernes spektakulære BZ-bevægelse, som René selv var med i. Foredraget runder af med nutidens klimaaktivister, traktorprotester og Palæstinademonstranter. Det hele er en medrivende og overraskende måde at komme gennem danmarkshistorien på, og der bliver også plads til eftertanke. For er alle de protester egentlig godt eller skidt?

Foredrag 6: De første vilde folketingsvalg 1849-1950

Hvordan opstod vores politiske partier, og hvem vandt Danmarks første folketingsvalg? Det begyndte med grundloven i 1849 og fortsatte med årtier fuld af drama. Som da kongen opløste Folketinget, politikere blev fængslet eller simpelthen forsøgt myrdet, og vælgerne sloges med sten og paraplyer. I 1918 havde også kvinder og mandlige tjenestefolk fået stemmeret og kunne sætte kryds ved Venstre, Konservative og Socialdemokratiet. Eller ved Radikale Venstre og det nye Socialistisk Arbejderparti, en forløber for nutidens Enhedslisten. I 1930’erne eskalerede det med skrårem og knojern og valgplakaten, ingen glemmer: ”Stauning eller kaos”, indtil man i 1945 endelig var enige om demokrati som den rette styreform. Et lystigt og lærerigt foredrag om politiske skurke og helte – alt efter, hvem man holder med!

Foredrag 7: Mit liv som BZ’er

Kom helt tæt på Danmarks vildeste ungdomsoprør, når René Karpantschof fortæller om sin tid i 1980’ernes BZ-bevægelse. Kan man bryde helt ud af samfundet og leve sit liv, som man vil? Det forsøgte BZ’erne ved at overtage tomme huse og omdanne dem til selvstyrede fællesskaber. BZ’erne blev berømte for deres fantasifulde aktioner men også berygtede for deres gadekampe, hvor René flere gange hørte lyden af pistolskud fra politiet. I foredraget fortæller han, hvem BZ’erne egentlig var, om deres liv inde i de besatte huse, og hvordan det gik til, at en jysk landsbydreng som ham endte på barrikaderne i København.   

Foredrag 8: Brødre, lad våbnene lyne! Fagbevægelsens vilde start

Glem alt om kompromisser og tamme overenskomster! René Karpantschof fortæller den overraskende historie om den tidlige arbejderbevægelse med marxistiske socialdemokrater, revolutionære kommunister og rasende gadekampe. Frem til 1930’ernes midte var Danmark et ultraliberalistisk samfund, og arbejdernes håb var at stå solidarisk sammen i kampen for højere løn, mere fritid og bedre socialhjælp. Men de kæmpede også for større visioner om medindflydelse på arbejdet, adgang til kultur og viden og forandring af samfundet i socialistisk retning. Det gik meget vildere for sig, end mange i dag er klar over. Kampånden var høj, og der blev både sejret og tabt, mens man sang: ”Brødre, lad våbnene lyne”.