Foredrag med René Karpantschof

Renés foredrag bygger på hans baggrund som uddannet historiker, forfatter og tidligere universitetsforsker – men også på hans jyske landsbybarndom og oprørske københavnerungdom i 1980’ernes BZ-bevægelse.

Med René på scenen får jeres publikum:

• En erfaren formidler, som har optrådt i TV og radio og for alle slags publikum på museer, højskoler, biblioteker, gymnasier, plejehjem, kulturfestivaler osv.

• En sprudlende foredragsholder, der sætter liv og fut i danmarkshistorien

• Farverige og tankevækkende fortællinger om høj og lav i Danmark

HØR MERE OG BESTIL RENÉ TIL FOREDRAG
GENNEM HANS BOOKINGBUREAU:

FORFATTER-FOREDRAG

Foredrag 1: De ekstreme danskere 1921-1939

René Karpantschofs nye danmarkshistorie, De ekstreme danskere 1921-1939, beskriver den skæbnesvangre tid mellem 1. og 2. verdenskrig. Her oplevede danskerne nyheder som jazz, talefilm og zeppelinere på himlen. Men også dybe kriser og ekstreme modsvar. I foredraget hører man, hvordan forbavsende mange herhjemme fik sympati for Adolf Hitler, eller for sovjetkommunisten Stalin, men især for socialdemokraten Thorvald Stauning. Efterhånden tårnede truslerne sig op omkring Danmark med diktaturer, krigsoprustning og jødehad. Skulle man protestere eller tilpasse sig de nye forhold? Eller bare lukke øjnene og håbe, at den voksende katastrofefølelse gik over af sig selv? René fortæller om danskernes valg.

Ligesom bogen om De ekstreme danskere ser foredraget historien med de fortidige danskeres egne øjne. Man møder personligheder som Kaj Munk, Lise Nørgaard, Karen Blixen, Tove Ditlevsen, Anker Jørgensen, Jens Otto Krag, John Christmas Møller, Frits Clausen, Nina Bang, Olga von Eggers, Gunnar ”Nu” Hansen, Aksel Larsen og A.P. Møller. Man hører også, hvordan flere danskere tog ud og mødte tidens fanatisme i Berlin, Moskva, Madrid og Palæstina. Man kommer i det hele taget rundt i mellemkrigstidens verden med dens stormfulde debatter om menneskeracer, folkeret, zionisme, seksualitet og videnskabelig sandhed – og det er ikke mærkeligt, hvis man ser ligheder mellem dengang og vores egen verden i dag.

Bogen De ekstreme danskere. Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939 udkommer på Gads Forlag i oktober 2025.

Foredrag 2: De stridbare danskere 1848-1920

René Karpantschofs storværk De stridbare danskere 1848-1920, Gads Forlag, er den mest overraskende og anmelderroste danmarkshistorie længe. Mød forfatteren og få helt nyt syn på tilblivelsen af det moderne Danmark! I 1848 lignede danskerne slet ikke dem, vi kender i dag. Men i 1920 var de allesammen dukket op: socialdemokrater, radikale, venstrefolk og konservative samt Nørrebroanarkister, kvindesagsforkæmpere, fredsaktivister, vegetarer, andelsbønder og højskolefolk. René fortæller om høj og lav og mørke kroge i fortidens Danmark. Og om borgerkrig, revolverattentater og højforræderi, samt hvordan alting kulminerede i 1920 i en episk styrkeprøve mellem forskellige samfundsformer: kapitalisme eller socialisme, monarki eller republik.

Foredrag 3: Ballade på slottet 1770-1940

Danskerne har elsket deres konger – men ikke hele tiden! René Karpantschof fortæller hårrejsende historier om kup, højforræderi og stormløb mod kongehusets slotte. Historierne handler om den sindssyge Christian 7, den reaktionære Frederik 6, den folkekære lystløgner Frederik 7, den stokkonservative Christian 9 og Christian 10, der begyndte skidt men endte som hele folkets Rytterkongen – samt om dronning Caroline Mathilde, grevinde Danner, prinsesse Marie og kejserinde Dagmar, og naturligvis: om den af samfundseliten frygtede pøbel!

Foredrag 4: Nørrebro – Danmarks røde balladekvarter

Det var i 1880’erne, at aviserne første gang skrev om ”Kollosale Opløb på Nørrebro” og udråbte bydelen til ”Socialismens Hovedarnested her i Landet”. René Karpantschof fortæller om dagligliv og personlige skæbner i det ildrøde arbejderkvarter, og hvordan protestråbene fra Nørrebrogade gang på gang har afspejlet resten af Danmarks og endda hele verdens historie. Det er utroligt men sandt, hvad der er sket på Nørrebro – og René var selv med som en af 1980’ernes BZ’ere.

Foredrag 5: Demonstranternes danmarkshistorie - fra høtyve til tåregas

Gå med demonstranterne gennem danmarkshistorien! Foredraget begynder med dengang 1700-tallets fæstebønder hævnede sig på deres herremænd, og så afløser det ene drama det andet gennem 300 år. René Karpantschof kommer også forbi 1960ernes ungdomsoprør, som de mere voksne danskere sikkert godt kan huske, og 1980’ernes spektakulære BZ-bevægelse, som René selv var med i. Foredraget runder af med nutidens klimaaktivister, traktorprotester og Palæstinademonstranter. Det hele er en medrivende og overraskende måde at komme gennem danmarkshistorien på, og der bliver også plads til eftertanke. For er alle de protester egentlig godt eller skidt?

Foredrag 6: 100 års vilde folketingsvalg

Hvem vandt egentlig Danmarks første folketingsvalg? Hvordan opstod de partier, vi kender, og hvorfor sloges deres tidlige vælgere med sten og paraplyer? Hør det hele i René Karpantschofs dramamættede foredrag om Danmarks mærkelige politiske liv 1849-1950. I grundlovsåret 1849 fandtes der ikke rigtige partier. Ingen kvinder og kun halvdelen af de voksne mænd måtte stemme, og på valgstederne foregik det med håndsoprækning og ofte kun én kandidat at vælge mellem. Drama var der masser af, som når kongen opløste Folketinget og politikere blev fængslet eller simpelthen forsøgt myrdet. I 1918 måtte kvinder og mandlige tjenestefolk endelig være med, og nu kunne danskerne sætte kryds ved Venstre, Konservative og Socialdemokratiet. Men også ved det Radikale Venstre og det nye Socialistisk Arbejderparti, der ad snørklede veje blev til nutidens Enhedslisten. I 1930’erne kulminerede det hele med skrårem og knojern og valgplakaten, som ingen glemmer: ”Stauning eller kaos”. René fortæller med overblik og farverige anekdoter. Så kom og hør om dit partis historiske helte og om skurkene på den modsatte fløj!

Foredrag 7: Mit liv som BZ’er

Kom helt tæt på Danmarks vildeste ungdomsoprør, når René Karpantschof fortæller om sin tid i 1980’ernes BZ-bevægelse. Kan man bryde helt ud af samfundet og leve sit liv, som man vil? Det forsøgte BZ’erne ved at overtage tomme huse og omdanne dem til selvstyrede fællesskaber. BZ’erne blev berømte for deres fantasifulde aktioner men også berygtede for deres gadekampe, hvor René flere gange hørte lyden af pistolskud fra politiet. I foredraget fortæller han, hvem BZ’erne egentlig var, om deres liv inde i de besatte huse, og hvordan det gik til, at en jysk landsbydreng som ham endte på barrikaderne i København.   

Foredrag 8: Brødre, lad våbnene lyne! De danske arbejderes og direktørers skæbnekamp 1918-1934

Glem alt om kompromisser og tamme overenskomster, når René Karpantschof fortæller om arbejdskamp for 100 år siden! Dengang fandtes der ægte marxistiske socialdemokrater, voldelige fagforeningsfolk og revolutionære kommunister. De stod overfor Dansk Arbejdsgiverforening, Industrirådet (nu Dansk Industri) og Landbrugsrådet (nu Landbrug & Fødevarer). I to højdramatiske årtier bølgede det frem og tilbage, mens Børsen blev stormet, byer blev lammet af generalstrejker og militæret blev sat ind. Arbejderne mente det, når de sang Brødre, lad våbnene lyne, slaget, det sidste, er nær, og aldrig i danmarkshistorien har troen på og frygten for en rød revolution været større.

Foredraget begynder med det, som René kalder De røde år 1918-1920. Her var arbejderne i uset stærk offensiv for mere løn, fritid og socialhjælp, men også for større visioner om medindflydelse på arbejdspladsen og et socialistisk samfund – og mange så mod den nye arbejderstat i øst: Sovjetunionen. Så gik direktørerne i industrien og landbruget til modoffensiv med egne strejkebryderkorps og væbnede militser! Kampen inddrog folk som A.P. Møller, Thorvald Stauning og kommunisten Aksel Larsen, og i kulissen spøgte Lenin, Stalin og Mao samt Mussolini, Hitler og Franco, for den danske skæbnekamp var del af en kæmpe verdenskonflikt. Kom og hør, om socialismen eller kapitalismen vandt i Danmark! Eller blev det uafgjort?