Foredrag med René Karpantschof

Renés foredrag bygger på hans baggrund som uddannet historiker, fagforfatter og tidligere universitetsforsker – men også på hans jyske landsbybarndom og oprørske københavnerungdom i 1980’ernes BZ-bevægelse.

Med René på scenen får jeres publikum:

• En erfaren formidler, som har optrådt i TV og radio og for alle slags publikum på museer, højskoler, biblioteker, gymnasier,
  plejehjem, kulturfestivaler osv.

• Farverige og tankevækkende fortællinger om høj og lav i Danmark

• En sprudlende foredragsholder, der sætter liv og fut i danmarkshistorien.

Renés foredrag udføres ligesom hans bøger efter mottoet: Sand historie, godt fortalt!

BOOK RENÉ TIL FOREDRAG HOS: FORFATTER-FOREDRAG

Foredrag 1: De ekstreme danskere 1921-1939

René Karpantschofs nye danmarkshistorie, De ekstreme danskere. Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939, har igen udløst bred anmelderros som ”flot” (Information), ”medrivende” (Kristeligt Dagblad), ”imponerende” (Weekendavisen) og en kærkommen “modfortælling til Matadors hjemlige hygge” (Berlingske). I bogen fører René os tilbage til tiden forud for 2. Verdenskrig og et kriseramt Danmark, hvor mange så et lys i kriseløsninger som nazisme og kommunisme. Men det handler ikke kun om isolerede yderfløje. René viser, at alle slags danskere kunne blive ekstreme, også ‘pæne’ socialdemokrater, venstremænd, konservative og højskolefolk. Til foredraget hører man om ægte historiske skæbner som den ultranationale spejderchef, ritmester Lembcke, den jødefjendske feminist, Olga von Eggers, og den royale udlandskriger, prins Aage, samt naturligvis Stauning, kong Christian og naziføreren Frits Clausen. René kommer også ind på opdigtede figurer som Røde og grisehandler Larsen fra TV-serien Matador og diskuterer, hvor virkelighedstro de egentlig er. Han slutter med, hvordan det var at skrive en bog om den skæbnesvangre mellemkrigstid, som han nogle dage synes, at vores egen nutid ligner lidt for meget.

Foredrag 2: De stridbare danskere 1848-1920

René Karpantschofs storværk De stridbare danskere 1848-1920 er den mest overraskende og anmelderroste danmarkshistorie længe. Mød forfatteren og få et helt nyt syn på tilblivelsen af det moderne Danmark! I 1848 lignede danskerne slet ikke dem, vi kender i dag. Men i 1920 var de allesammen dukket op: socialdemokrater, radikale, venstrefolk og konservative samt Nørrebroanarkister, kvindesagsforkæmpere, fredsaktivister, vegetarer, andelsbønder og højskolefolk. René fortæller om høj og lav og mørke kroge i fortidens Danmark. Og om borgerkrig, revolverattentater og højforræderi, samt hvordan alting kulminerede i 1920 i en episk styrkeprøve mellem forskellige samfundsformer: monarki eller republik, kapitalisme eller socialisme.

Foredrag 3: Mit liv som BZ’er

Kom helt tæt på det vildeste ungdomsoprør i nyere danmarkshistorie, når René Karpantschof fortæller om sin tid i 1980’ernes BZ-bevægelse! Kan man bryde helt ud af samfundet og leve sit liv, som man vil? Det forsøgte BZ’erne ved at overtage tomme huse og omdanne dem til selvstyrede fællesskaber. For nogle BZ’ere var det ligefrem del af en større verdensrevolution i en tid med væbnede venstrefløjsgrupper som tyske Rote Armee Fraktion og italienske Røde Brigader og såkaldte befrielsesbevægelser kloden rundt. Herhjemme indtog de københavnske BZ-aktioner igen og igen avisernes forsider, og René var med i forreste front. Fra nøgenløb gennem Strøget med betjente i hælene og til gadekampe, hvor han flere gange hørte lyden af pistolskud fra politiet. I foredraget fortæller han, hvem BZ’erne egentlig var, om deres på godt og ondt lærerige liv inde i de besatte huse, og hvordan det gik til, at en jysk landsbydreng som ham endte på barrikaderne i København.   

Foredrag 4: Demonstranternes danmarkshistorie – fra høtyve til tåregas

Gå med demonstranterne gennem danmarkshistorien! Foredraget begynder med dengang 1700-tallets fæstebønder hævnede sig på deres herremænd, og så afløser det ene drama det andet gennem 300 år. René Karpantschof kommer også forbi 1960ernes ungdomsoprør, som de mere voksne danskere sikkert godt kan huske, og 1980’ernes spektakulære BZ-bevægelse, som René selv var med i. Foredraget runder af med nutidens klimaaktivister, traktorprotester og Palæstinademonstranter. Det hele er en medrivende og overraskende måde at komme gennem danmarkshistorien på, og der bliver også plads til eftertanke. For er alle de protester egentlig godt eller skidt?

Foredrag 5: 100 års vilde folketingsvalg

Hvordan foregik Danmarks allerførste folketingsvalg, og hvem vandt? Det kan I høre i René Karpantschofs foredrag om Danmarks utrolige politiske liv 1849-1950. I begyndelsen fandtes der ikke rigtige partier – og ingen kvinder og kun halvdelen af de voksne mænd måtte stemme. Til gengæld var der masser af drama, som når kongen opløste Folketinget og politikere blev fængslet eller simpelthen forsøgt myrdet. I 1918 måtte kvinder og mandlige tjenestefolk endelig være med, og nu kunne danskerne sætte kryds ved Venstre, Konservative og Socialdemokratiet. Men også ved det Radikale Venstre samt det nye Socialistisk Arbejderparti, der ad snørklede veje blev til nutidens Enhedslisten. I 1930’erne kulminerede det hele med skrårem og knojern og valgplakaten, som ingen glemmer: ”Stauning eller kaos”. René fortæller med overblik og farverige anekdoter. Så kom og hør om dit partis historiske helte og om skurkene på den modsatte fløj!

Foredrag 6: Nørrebro – Danmarks røde balladekvarter

Det var i 1880’erne, at aviserne første gang skrev om ”Kollosale Opløb på Nørrebro” og udråbte bydelen til ”Socialismens Hovedarnested her i Landet”. I dette foredrag fortæller René Karpantschof om dagligliv og personlige skæbner i det ildrøde arbejderkvarter, og hvordan protestråbene fra Nørrebrogade gang på gang har afspejlet resten af Danmarks og endda hele verdens historie. Det er utroligt men sandt, hvad der er sket på Nørrebro – og René var selv med som en af 1980’ernes BZ’ere.

Foredrag 7: Ballade på slottet 1770-1940

Danskerne har elsket deres konger. Men ikke hele tiden! I dette foredrag fortæller René Karpantschof hårrejsende historier om kup, højforræderi og stormløb mod kongehusets slotte. Historierne handler om den sindssyge Christian 7, den reaktionære Frederik 6, den folkekære lystløgner Frederik 7, den stokkonservative Christian 9 og Christian 10, der begyndte skidt men endte som hele folkets Rytterkongen. Historierne handler også om heftige kvinder som dronning Caroline Mathilde, grevinde Danner, prinsesse Marie og kejserinde Dagmar – og om den af samfundseliten frygtede pøbel!

Foredrag 8: Brødre, lad våbnene lyne! Arbejderbevægelsens skæbnekamp 1918-1934

Glem alt om kompromisser og tamme overenskomster, når René Karpantschof fortæller om arbejdskamp for 100 år siden! Dengang vrimlede det med marxistiske socialdemokrater, voldelige fagforeningsfolk og revolutionære kommunister, og de stod overfor Dansk Arbejdsgiverforening, Industrirådet (nu Dansk Industri) og Landbrugsrådet (nu Landbrug & Fødevarer). I to højdramatiske årtier bølgede det frem og tilbage, mens Børsen blev stormet, byer blev lammet af generalstrejker og soldater patruljerede gaderne med påsatte bajonetter. Arbejderne mente det, når de sang Brødre, lad våbnene lyne, slaget, det sidste, er nær, og aldrig i danmarkshistorien har troen på og frygten for en rød revolution været større.

Foredraget begynder med det, som René kalder De røde år 1918-1920. Her var arbejderne i stærk offensiv for mere løn, fritid og socialhjælp, men også for større visioner om medindflydelse på arbejdspladsen og et socialistisk samfund – og mange så mod den nye arbejderstat i øst: Sovjetunionen. Så gik industrien og landbruget til modoffensiv med egne strejkebryderkorps og væbnede militser! Kampen inddrog folk som A.P. Møller, Thorvald Stauning og kommunisten Aksel Larsen, og i kulissen spøgte Lenin, Stalin og Mao men også Mussolini, Hitler og Franco, for den danske skæbnekamp var del af en kæmpe verdenskonflikt. Kom og hør, om socialismen eller kapitalismen vandt i Danmark! Eller blev det uafgjort?